20130331

Den ukendte, men måske lidt bekendte


En vis mystik er der omkring denne blog. Og det kan jeg egentligt meget godt lide. Det er teksten, det drejer sig om - og ikke andet. Ikke flotte designer tasker, ingen sunde opskrifter på fitness kylling eller råd om hvordan du skal ligge din eyeliner. Nej. For det ved jeg altså ikke.

Dét jeg ved er: jeg har mange bolde i luften. Og nogle gange taber jeg dem i hovedet, og andre gange griber jeg dem. Og jeg elsker at høre(eller læse) om andre, der også taber dem. For jeg hører sgu så tit om alle dem, der griber dem på Facebook, Instagram og, ja, her i blogverden. Og nej, det er ikke en medlidenhedsblog. Det er en blog, som jeg håber, at alle kan finde en lille del af sig selv i. Om det er, at du også spiser chokolade i sengen ofte, om du også forelsker dig alt for hurtigt i den dumme dreng eller at du også lige har bestilt alt for dyre solbriller på nettet. Så håber jeg, at du kan finde dig selv i denne blog. Nogle gange vil du kunne finde en glad og positiv side af dig selv - lige så mange gange vil du finde en trist, deprimeret og til tider sur, side af dig selv. Håber jeg. Ellers, pop de popcorn som ligger nederst i skabet, og grin din røv i laser over mine teenagerproblemer. It's getting worse everyday. Og jeg som troede, det blev lettere, når man blev ældre. Suk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar