Jamen, så lad os starte med bunden

Når chokolade påskeægget ikke længere får dig til at smile men kvalme, når serierne på computeren ikke får dine tanker et andet sted hen og når dit sikre kort på hånden, som du egentligt ikke rigtigt ville have, vælger at vrage dig for "noget seriøst", ser det hele ikke så godt ud. Også selvom det er ferie, og du ikke skal i skole i morgen. Også selvom det egentligt er godt du ikke spiser det chokolade, at du faktisk ville have det bedre med søvn end en nat med SATC pigerne, og du faktisk havde tænkt på at ende det med ham. Så ser det altså ikke specielt godt ud. Især fordi du kun fysisk kan få chokoladen og serierne - men ikke det du rent faktisk har lyst til lige nu.

Det er jo typisk. Man vil have alt det, som man ikke kan få. Det er ligesom når man bestiller mad på en restaurant, og din sidemand får det lækreste mad i verden, og du er stuck med din spaghetti bolognaise. Det er pisse nederen, og du vil hellere have en bid af din sidemakker. Eller hans lækre bøf. Og øv hvor er det bare surt, når hans "seriøse" input i hans liv pludselig tager den bid. Så går farven sort til grøn lige pludselig, og du kan ikke styre dine følelser. Så du sletter hans nummer, tjekker lige jeres beskeder en sidste gang, og nu må du nøjes med at sende fulde beskeder på Facebook. Alt dette fordi du faktisk troede du havde lyst til pasta. Og måske havde du også det, fordi du allerede har prøvet bøffen. Men åh, hvor ville du gerne prøve den igen. For måske var den bedre den her gang. Men det kan du ikke. Og så må du blive voksen og lære at spise din pasta. Og så lede efter en ny ret. Og sidemakker.

Så nu vil du spise chokoladen igen, sætte et nyt afsnit på og prøve at få det til at fungere, nu hvor det andet ikke kunne. Og så vil du finde et meget bedre kort på hånden. Og måske også noget bedre chokolade.